lørdag den 11. oktober 2014

Aiya

Som i ser er billedet af Ramses nu væk fra forsiden og et nyt af Aiya - hans lille dejlige niece - kommet op i stedet for.
Efter to dage hos opdrætteren hvor vi lærte hinanden at kende -
hun er lige blevet 1½ år - har vi nu nydt hinandens selskab i godt 14 dage
 og hun får mig igen ud at gå ture.
Hun er lydig,renlig,kælen,glad og giver liv i huset - og mig.
Og hun forstår at slappe af efter turen på markerne.

Der bliver også syet og strikket lidt igen nu.

To mug rugs - læg mærke til bagsiden. Det er små gårdhunde :)
  En for længst syet bordløber quilter jeg på nu. 
Så skal den bare have kant på og SÅ er den lige straks færdig .....
Og så er jeg da forresten også i gang med  sok nummer to i turkis.
Og lige ved at slå op til en trøje....
"Maluka" skal jeg samle masker op til det sidste.
Jeg kan godt lide at have flere ting i gang på samme tid.
Planer har jeg jo nok af - igen.
Og vupti ....så bliver flere ting færdige. :)

8 kommentarer:

Annes indfald sagde ...

nåååårhhhh.... du er da kommet i godt selskab! Hun er dejlig.
Nyder at læse om ny foretagsomhed og glæder mig til at se hvad du får lavet... Det sjal ser spændende ud! Knus.

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Tak i lige måde....med at læse om hvad du laver også.
Og Ja jeg føler jeg er kommet i rigtig godt selskab :o)
Knus

Tina sagde ...

Tillykke med din nye hund Ingrid, jeg håber I begge får glæde af hinandens selskab

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Hjertelig tillykke med den lille ny hundedame. Dejligt at læse at du igen har selskab og har lyst til at komme ud på ture. Hun ser rigtig sød og fin ud.
Kærlig hilsen Anne-Mette

Angelikas quilts and knits sagde ...

hej kære Ingrid,
tillykke med den lille ny :-) Jeg glæder mig til at læse mere om hende !

knus
Angelika

Strikkeheksen sagde ...

Ja, det er skønt at have gang i mange ting på en gang - det kender jeg jo :-) Det er fine ting, du sysler med.

Hvor er hun dejlig, den lille Aiya - det ser ud til at hun trives godt hos dig. Det er dejligt at hun kan give liv i huset igen :-)

Karin Grøn sagde ...

Hvor er hun dog en skøn og yndig hund. Jeg håber du bliver rigtigt glad for hendes selskab, men I skal selvfølgelig lige lære hinanden at kende. Held og lykke med hende. Datter og svigersøn har lige fået deres første hund- en Cocker spaniel på nu 13 uger- hold nu op en energi- jeg tror mere jeg er til lidt større hunde- vi har aldrig før haft med en decideret babyhund at gøre, men det kræver sin mand og sin kvinde.


Ingrids strik og patchwork sagde ...

Tusind tak for jeres søde kommentarer. Vi har det allerede SÅ dejligt sammen.
Nu har jeg jo også igen en musefanger i huset og det er jo ikke så dårligt hvis en mus skulle driste sig til at komme her :o)