onsdag den 2. december 2015

Har været med i en Strikke KAL for første gang .
Been participating in a Knitting KAL first time ever.

The Doodler 2015 Stephen West på Ravelry.

Virkelig sjovt at strikke. Fik en fjerdedel af mønsteret hver fredag 4 gange.
Vidste kun hvor meget garn der skulle bruges og tre farver og mængden af garn og
at det blev et sjal /tørklæde

Really fun to knit. Got a 4.part every Friday four times.
We knew how much Yarn to use,three colors and the amount of the Yarn
and it became a Shawl or something like that to wear.


tirsdag den 13. oktober 2015

Lille tørklæde m.m. og Aiya

Mens jeg stadig strikker på min jakke "Pels " og næsten er færdig med yderste blonde på nu det femte   "Mary " sjal, dette i tyndt Kauni, strikkede jeg lige det her lille tørklæde, der skal foræres væk. Jeg er nødt til at skifte lidt mellem det forskellige. Og syr gør jeg jo også af og til. :)




 
Farven er mere grøn i det end på foto.
Og så lige en lille Aiya der ser ud som hun tænker over om hun nu også MÅ være der hvor hun er  !
 
 





tirsdag den 11. august 2015

En dejlig søndag eftermiddag

Det var det skønneste vejr ved stranden i Kolby Kås i søndags. Det nød vi.
Skal - skal ikke ?
 Et par dage før fik Aiya en ny veninde. Alma var på ferie fra Køln.

onsdag den 29. juli 2015

Og efter al den regn og især blæst......

......så er mange af mine flotte store stokroser knækket.
Men de ser jo også godt ud i en vase, det plejer man bare ikke at nænne.



onsdag den 22. juli 2015

Udsigt fra mit badeværelse på en småkold dag

Skøn udsigt med alle de stokroser. Jeg har virkelig mange af dem i år både foran huset og i haven i alle mulige farver.
Jeg er nu igen godt i gang med "Pels" min grønne strikjakke.
Har lige delt til ryg og forstykker og der er vist nok en lille fejl, jeg lige må hylle op til.
Det er svært at se i det mønster  men jeg tror den er der.
Så det er jeg ved at finde ud af nu og som altid når det er sådan noget jeg er i gang med, er der lige pludselig noget andet jeg skal.
 


lørdag den 4. juli 2015

Endelig......

..fik jeg gang i strikkepindene igen. 
Og nu ligger det grå sjal til tørre spændt ud og er snart klar til aflevering.

Strikket alle fire sider på en gang frem og tilbage, så der kun var ET hjørne der skulle syes sammen.
Det er det fjerde sjal af denne slags jeg har strikket.
Farven og garnet er valgt af modtageren af sjalet.

NU skal jeg så have strikket "Pels" færdig.
Glæder mig til det.


torsdag den 4. juni 2015

Blæst og lidt sol i mandags

Dejlig tur med Aiya trods blæsten....

mandag den 11. maj 2015

Så begynder jeg igen ......lige så småt.

Her var jeg nået til da hånden blev skadet. Så nu skal det blive godt at få startet lige så stille igen. 
 Og så var jeg lige begyndt på den brede blonde på Mary sjalet til en venindes barnebarn.Hun valgte det her meget bløde grå garn.

 I æbletræet som blomstrer lige nu blomstrer også en Clematis med de sødeste blålilla blomster.

 
 

onsdag den 6. maj 2015

Indlæg forsvundet ?

Hej
Til min store overraskelse bliver jeg ved med at se at "denne side findes ikke ",når jeg trykker
begyndelsen til min blog. Mon det bare er midlertidigt ?
Så nu laver jeg en lille prøve :) Om denne forside nu fungerer.
I går var jeg ude at gå ved Ilse Made, en ferskvandskilde ude på stranden.
Her er Ayia med sin nyeste veninde ,en brun langhåret dansk jagthund,Honey.

Jeg har "svigtet" Bloggen her p.g.a. en hånd i gips.Nu er gipsen kommet af og jeg øver og øver med hånden så jeg snart kan begynde at strikke igen ..... Jeg har været heldig at få det garn jeg manglede,så det bliver dejligt at komme i gang igen.



tirsdag den 7. april 2015

Aiya springer

I går lærte Aiya at springe gennem ringen. Hun er bare så kvik.Især hvis hun kan se en "guf" på den anden side af springet.
Jeg må jo finde på noget når jeg nu ikke kan strikke eller brodere for tiden. :o)

mandag den 2. marts 2015

Mere nyt

 Jeg ved det godt - måske har jeg for meget i gang ? Men jeg hygger mig med det :o)
 De to øverste billeder er samme blok- for -og bagside. Og den første færdige til et tæppe
hvor de broderede blokke skiftes med andre blokke i smukke stoffer.

Og trøjen ?   Jo den måtte jeg lige begynde forfra på.En fejl havde indsneget sig og den var ikke til at skjule. Så om igen ...på den måde sparer jeg jo også på det garn, jeg venter på :o)
Er nået op over første knaphul,dejligt at strikke på.Farven ER altså mere grønlig end her.



torsdag den 26. februar 2015

Begyndelsen til "Pels"

Så er jeg startet på "Pels" fra Annette Danielsens bog "Grønland ".
Jeg har længe haft kig på den og også haft garn liggende,der så bliver til den. 
Men jeg har ikke nok af Alpaca tråden,der følger med.
En blå/grønlig melering.
Og den kommer først hjem om ca. 1 måned her
Så jeg må foreløbig have tålmodighed og strikke lidt langsomt med det jeg har :o)
Det andet garn jeg bruger er Blackhill højlandsuld samme sted fra.
Det er en meget lækker blanding på pinde 4½.
Farven er lidt mere grøn end billedet viser.
Det er lommeposer du kan se.
Aiya er bare SÅ dejlig.
Hun står udenfor og kigger ind af vinduet.


tirsdag den 10. februar 2015

Mug rugs og sokker

 For - og bagside på fire af dem min søster kalder : Hvor svært kan det være ? :o)
 Et par store herresokker med langt skaft - rigtig TV strik
 Aiya springer i sneen for nogle dage siden. - Nu har vi sol.

mandag den 26. januar 2015

Overspringshandlinger

 Et par sokker kan man altid bruge
To hæklede klude ligeså   

tirsdag den 20. januar 2015

Kaffeservietter

Fik syet to af disse til en af mine søde veninder. De passede lige til hendes krus.
Mønster og stof er fra Køge Patchwork.

lørdag den 3. januar 2015

2015 begynder med natur,hund og strik

'
Grågæs der letter fra marken hvor vi går og
Flot eftermiddagssol
Noget jeg ikke ville have set hvis jeg ikke havde Aiya der lokker mig ud at gå.
Aiya som slapper dejligt af efter sin lange løbe/snuse/gravetur
Indendørs har jeg strikket nye pulsvarmere
Maluka sjalet er blevet færdigt og har ,synes jeg ,en dejlig størrelse lige til at få varmen om halsen

Og det var sjovt at strikke