tirsdag den 5. januar 2010

Hvorfor tavs så længe ? Why silent so long ?



Min mand var meget syg og døde 12. november. Jeg var hos ham og var med til at gøre ham i stand. 1. Dec. var jeg på havet med hans aske og de sidste roser fra haven.
Det var en god afslutning.Men jeg savner ham - vi kendte hinanden i 44 år og var gift i 42½.
Vi var heldige at have hinanden så længe.
Så nu starter et nyt kapitel i livets bog for mig.
Fotoet viser hvordan himlen så ud den morgen.

My DH was very ill and died nov. 12. I was with him ans was able to help wash and dress him.
Dec. 1. I was at the Sea with his ash and the last Roses from our Garden.
It was a fine ending.But I miss him - we knew eachother for 44 years and was married for 42½.
We were lucky to have eachother that long.
So now a new chapter in the book of Life is beginning for me.
The Photo shows how the sky looked that morning.
















4 kommentarer:

ingedk sagde ...

Kære Ingrid. Det gør mig ondt at høre om din store sorg.
Jeg vil gerne kondolere og sender de bedste hilsner
Inge Reinholdt

Fríða sagde ...

kære Ingrid, jeg vil kondolere og sender dig varme tanker i denne svære tid.
kh.fra Island
Frida (webstrik)

nynne sagde ...

åh, Ingrid det gør mig ondt for dig. Sender dig tanker i din sværrer tid. Det lyder til at du fik sagt et meget flot farvel.
Hilsner fra Nynne

Sølvi's blog sagde ...

Føler med deg Ingrid. Sender deg masse varme tanker. God å se deg tilbake på nett.